DX-pedition november 2020

Så er der kommet endelige datoer på Asia Pacific DX Convention i Osaka, Japan. Det bliver weekenden 13. – 15. november 2020 (ja det er til næste år), og hjemmesiden findes på http://apdxc.org/ Der mangler en del endnu, men der er også længe til.

Jeg har planer om at tage til et radio eksotisk sted med udrejse fra København omkring 28. oktober 2020 (+/- 1-2 dage) og med ankomst i Osaka, Japan d. 11. eller 12. november 2020. Herefter er jeg gæst på APDXC med hjemrejse til København enten 15. eller 16. november 2020, så vidt muligt med ankomst 16. november i København.

Jeg går nu i gang med den indledende planlægning for et spændende DXCC. Et af kravene er, at man skal kunne flyve dertil. Årstiden lægger op til, at man skal være QRV på 160 og 80M, men det vil nok være antal kufferter med tilhørende vægt, der sætter begrænsningen. QTH vil være et sted i Asien eller Stillehavet.

Interesserede, der enten vil med eller har nogle gode forslag til DXCC, QTH, antenner (husk det med vægt og antal kufferter) m.v. er velkommen til at sende en e-mail til oz0j@oz0j.dk, så tager vi resten af planlægningen derfra. Der er indtil videre et par tyske radioamatører (medlem af BCC), der har vist interesse. Er du mulig medrejsende, så er det ikke et krav, at du tager med til APDXC i Osaka efter DX-peditionen.